Opskrift på hjemmelavet karamel af en dåse kondenseret mælk

Opskrift på karamel af en dåse kondenseret mælk på dåse

Hvordan laver man karamel med kondenseret mælk

Opskrift på hjemmelavet karamel

Sådan laver du nemt og hurtigt hjemmelavet karamel – hjemmelavet karamel af en dåse kondenseret mælk!

Elsker du lækker, fed hjemmelavet karamel? Karamel som kan bruges på kager, ovenpå skyr, yoghurt eller måske ovenpå et godt skive brød i stedet for nutella…

Og tænker du, at det orker du slet ikke selv at kaste dig ud i – med gryder, potter, pander, smør og sukker som helt sikkert ender med at brænde på?

I så fald har jeg den perfekte løsning med en nem, god og helt idiotsikker opskrift på hjemmelavet karamel som er lavet af en dåse kondenseret mælk.

Jeg lover dig, at du godt kan gøre det – og jeg lover dig, at det ikke kan gå galt!

Opskrift på hjemmelavet karamel af en dåse kondenseret mælk

Det skal du bruge:

  • En dåse sødet kondenseret mælk.
    Nestlé laver en, som kan købes i de fleste supermarkeder som fx både Netto og Menú – men du kan også sagtens bruges andre mærker.
  • 1 gryde
  • Kogende vand

Sådan gør du:

Læg dåsen i gryden. Hæld vand i gryden til det dækker dåsen. Bring vandet i kog. Kog dåsen i ca 2,5 time og sørg for, at den hele tiden er dækket af vand. Det fordamper hurtigt, så der skal løbende tilsættes lidt ekstra vand.

Efter ca. 2,5 time tager du dåsen op, lader den køle lidt af (og her er det altså virkelig svært at vente – især hvis man ved, hvilken himmerrigsmundfuld, der venter med den lækre karamel der er tryllet ud af en dåse kondenseret mælk) – og herefter kan du åbne den, spise den og evt. hælde resterne (det er der sjældent her) over i et rent glas med låg – så kan det nemlig sagtens holde sig en uges tid derefter.

Jeg spiser karamellen på kager, til is, på yoghurt til min morgenmad, på kiks – og ovenpå brød i stedet for nutella.
Den er også udsøgt som topping ovenpå en lækker hjemmebagt brownie.
Der er faktisk uanede muligheder – og ofte aaaalt for lidt karamel i sådan en dåse kondenseret mælk 😉

 

(Set 2.926 gange, 1 visninger i dag)

1 Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *