Syndig kage med oreo, saltkaramel og chokolade

Denne opskrift på en kage med oreo, saltkaramel og chokolade har jeg glædet mig til at dele!

Den består af en kombination af nogle af mine absolutte yndlingsting her i livet og jeg tør godt at love, at den er god!
Det er en fristende og syndig sag – men hold nu op, hvor er den altså god.
Den egner sig helt perfekt som en dessert, hvis du kombinerer den med en kugle vanilleis, men den kan også sagtens spises en eftermiddag til en kop kaffe (eller en aften i sengen til Netflix – altså; ikke at jeg har prøvet det 😛 ).

Det er faktisk ikke den første kage, jeg har bagt med oreo – jeg har tidligere (med stor succes, hvis jeg selv må have lov at sig det) bagt denne syndige sag – en tripple oreo brownie.

dessertkage

Lækker kage med blød karamel i midten. Kan laves helt uden en ovn skal slet ikke bages.

kage med oreo, saltkaramel og chokolade

 

IMG_0681

IMG_0679

Opskrift på kage med oreo, saltkaramel og chokolade til ca. 8 personer

Det skal du bruge:

  • 250 g mørk chokolade
  • 5 dl piskefløde
  • 2,5 pakke Oreo (35 stk)
  • 175 g smør
  • 200 g sukker
  • 1-1,5 dl piskefløde
  • 50 g smør
  • Lidt havsalt

Sådan gør du:

Put dine oreos i en blender – eller alternativt i en lukket plastikpose, som du kører over med en kagerulle. I hvert fald skal den smuldres til helt små stykker. Du skal endelig ikke fjerne cremen.

Smelt 125 g smør og hæld det over de knuste oreos i en skål, hvor du efterfølgende rører det godt sammen.
Fordel massen i en tærteform. Du kan enten bruge en stor tærteform eller 6 mindre med en diameter på ca. 10-12 cm, som jeg har gjort her.
Sørg for at presse det godt op rundt i kanten, så tærten efterfølgende kan holde på fyldet. Stil kagen på køl i min. 10 minutter, til dejen har sat sig.

hjemmelavet karamel til kage

Smelt forsigtigt sukkeret i en gryde. Samtidigt varmer du 1,5 dl fløde i en anden gryde, så det kommer op lige til kogepunktet. Når sukkeret er smeltet og gyldent, rører du i det et par gange og tager gryden af varmen.
Nu hælder du den varme fløde i lidt efter lidt mens du pisker godt. Til sidst rører du 50 g blødt smør i. Når massen er afkølet en smule, hælder du ovenpå din tærtebund.
Sæt derefter tærten på køl igen.

Hak chokoladen så fint som muligt. Varm 4 dl piskefløde, så det ligger lige under kogepunktet. Hæld den varme fløde over chokoladen og rør grundigt rundt efter et par minutter, så chokoladen smeltes af fløden.

Hæld chokoladeganachen over karamellen, og sæt igen tærten på køl i minimum en halv time. Hold den på køl, indtil den skal spises.
Lige inden servering drysser du kagen med en smule god havsalt.

Det er en heftig kage, så jeg synes, det smager virkelig lækkert med en kugle vanilleis til – eller alternativt lidt vanillecreme.

 

(Set 3.002 gange, 1 visninger i dag)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *