Denne gode opskrift på Aperol Spritz er alt hvad du behøver, hvis du skal have gæster på terrassen eller altanen her til sommer.
Aperol Spritz er den perfekte sommercocktail, fordi den er så læskende og alkoholprocenten ikke er højere end et stærkt glas vin – og så gør den sig virkelig godt på dine instagrambilleder pga. den flotte orange farve 😉
Aperol Spritz stammer fra Italien, og jeg faldt for alvor for den sidste forår, hvor jeg var med min mand i Venedig, og vi sad og nød den ude i solen på en af de mange hyggelige små pladser. Sidste sommer kunne man også se den overalt i København – og jeg er helt overbevist om, at den igen denne sommer kommer til at blive et kæmpe hit.
Aperol Spritz er en anelse bitter i smagen men på ingen måde, så det dominerer – og så smager den lækkert af appelsin.
Det bedste er næsten, at denne originale opskrift på Aperol Spritz er nem og hurtig at lave 🙂
Et godt tip er, at du altid skal sørge for at have masser af isterninger i fryseren – og bruger du ikke al din prosecco, så sæt en teske ned i flasken (med skaftet nede i flasken) og put den i køleskabet – så holder det på magisk vis på boblerne.
Original opskrift på Aperol Spritz
Det skal du bruge:
- 3 dele prosecco (en italiensk mousserende vin – alternativt kan fx Cava, Champagne eller Cremant også bruges)
- 2 dele Aperol – kan købes i de fleste større supermarkeder
- 1 sjat danskvand
- Masser af isterninger
Sådan gør du:
Fyld et stort vinglas (jeg har brugt disse) helt op med isterninger og tilsæt de andre ingredienser.
Pynt evt. med en appelsinskive.
Skynd dig ud i solen, læn dig tilbage, smid fødderne op og nyd din Aperol Spritz og den danske sommer ♥
10 Comments