Fræk og frisk sommercocktail med gin og ærter

En fræk og frisk cocktail med gin og ærter

En gang i mellem, når det kommer til cocktails, skal man være lidt modig. Bevæge sig ud af sin comfortzone, turde at prøve noget nyt og måske endda vove sig ud i noget, man slet ikke normalt ville forbinde med en cocktail – som fx denne cocktail med gin og ærter.

Sådan en cocktail præsenterer jeg for dig i dag. Den er lidt fræk, den er dejlig frisk – og den er perfekt til en lun sommeraften, hvor du ikke skal have noget alt for sødt og tungt.

Opskrift på cocktail med gin ærter og lime

Opskrift på cocktail med gin

cocktail med gin

opskrift på cocktail med gin

Opskrift med gin

Denne cocktail hedder Snap Fever, og den er udviklet af Hardeep Singh Rehal som hans bidrag til
Jeg smagte den første gang sidste sommer, hvor min søde mand serverede den for mig til min fødselsdag – og selvom jeg godt nok elsker en cocktail med gin, så var jeg en smule skeptisk, da jeg så ham lave den 😀
Da jeg først fik lov at smage var den dog et stort hit, og jeg har fået den flere gange efterfølgende.

Snap Fever – en frisk cocktail med gin og ærter

Det skal du bruge:

  • En håndfuld friskbælgede ærter – alternativt ca. 6 sukkerærter
  • 5 cl god gin
  • 3 cl friskpresset lime
  • 3 cl honningsirup (kan købes fra Monin eller laves ved at opvarme lige dele honning og vand og lade det koge et par minutter, hvorefter det afkøles)
  • 2 laurbærblade
  • Isterninger

Sådan gør du:

Kom ærterne i en shaker (eller en anden beholder, du  kan ryste i) og mos dem godt med en muddler eller fx skaftet af en grydeske. Fyld shakeren med isterninger og hæld derefter gin, limesaft, honningsirup og laurbærblade i.
Shake den rigtig godt, så det hele bliver blandet godt og afkølet af isterningerne.
Fyld isterninger i et lavt glas og hæld din cocktail i glasset gennem en fin si.

Pynt den med en åben ærtebælg og en skive lime 🙂

 

3 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *